Lejebetingelser

Ankomst

Nøgleadressen står i lejekontrakten. Huset står til Deres rådighed fra kl. 15.00.
Efter kl. 14.00 er De velkommen til at spørge om huset er klart.

Skulle ankomsten være senere end kl. 17.00, skal lejer sætte sig i forbindelse med os - senest dagen før ankomst - for at aftale alternativ udlevering af nøgler.
Det samme gør sig gældende ved ankomst på en anden dag end den aftalte ankomstdag.

Afrejse

Udflytning senest kl. 10.00 på afrejsedagen.

Nøglen skal afleveres, sammen med penge for forbrug på nøgleadressen.

Strøm, vand og varme/olie betales altid ved afrejse.

Følgende skal altid udføres af lejer:

  • Almindelig oprydning.
  • Opvask/tømning opvaskemaskine.
  • Rengøring af bageovn.
  • Rengøring af havegrill.
  • Tømning af aske i brændeovn.
  • Tømning af affaldspose i huset (husk også toiletspand).

Generelt

Sommerhuset er møbleret/udstyret til angivne antal personer, inkl. dyner /puder og køkkengrej.

Medbringes: sengelinned, håndklæder, viskestykker og lign. Kan lejes.

Bemærk: I huse med barneseng, medbringes dyne og pude til barnet.

Der må ikke være flere personer i huset end det angivne max. personantal.
1-2 børn under tre år som sover i babyseng, tæller ikke med.

Husdyr må ikke medbringes uden tilladelse i huset og på grunden.

Feriehuset skal afleveres i samme stand som ved overdragelsen.

Lejer er erstatningspligtig for bortkommet løsøre og skader forvoldt i lejeperioden.

Såfremt der under lejeperioden skulle opstå skader, er lejer forpligtet til med det samme at meddele os herom.

Skader der ikke er anmeldt før afrejse fra feriehuset, vil blive repareret for lejers regning.

Der er ikke fra vores side tegnet forsikring, som dækker lejers person eller ejendele i lejeperioden.

Betalingsbetingelser:

1 rate: 50 % af kontraktbeløbet skal indbetales som anført på lejekontrakten.
2 rate: Restbeløbet betales 60 dage før ankomst.

Ved leje senere end 60 dage før lejeperiodens begyndelse er hele lejebeløbet forfalden til omgående betaling ved modtagelse af lejebeviset.

Vi kan ikke tilbyde en rejseforsikring

Afbestilling

Ved opsigelse af lejemålet inden 60 dage før påbegyndelse af lejeperioden, i så fald betales 20 % af bruttolejen, dog min. Kr. 745,00. Ved senere opsigelse betales hele lejebeløbet 100 %.

Ved en evt. genudlejning af et opsagt lejemål 1-59 dage for ankomst tilbagebetales den genudlejede.

Bruttoleje minus 20 %, dog min. 745,00 kr.  Genudlejes lejemålet ikke, følger ingen tilbagebetaling.

Ærø Feriehusudlejning

En ferie i et af vore feriehuse får dig til at ønske at komme tilbage til Ærø igen og igen for at nyde det smukke landskab, vore dejlige strande og de maleriske fiskerbyer med de gamle byhuse.

 

 

 

For yderligere information kontakt os venligst:

Connie von Elbwart
Søndergade 7
5970 Ærøskøbing
Tlf: +45 27 57 44 27

Email: mail@aeroeferiehus.dk